Det optimale opnåelige resultat

Da Kenneth Madsen passerede fotocellerne for sidste gang denne fredag aften til Birch/Tvilum Rallyshow, så viste tiden, den samlede andenplads i finale heatet, med en mule hår af en tiendedel foran Kim Boisen og hans hurtige BMW, foran Kenneth var urørlige Ib Kragh, i en bil som var ligeså urørlig.

Det hele kørte lige efter bogen, samlet 2’er i det ordinære rallysprint, efter fulgt af andenpladsen i Finaleheatet, og bilen, Suzuki Swift Maxi 2000, kunne underholde de op mod 10.000 tilskuere, i Kenneths kyndige hænder, han har køretalent, krydret med teknisk viden og forståelse.

Teamet havde lavet ændringer på bilen, camper/caster på forhjulene, så Yokohama dækkene bedre kunne få bid i de 12 skarpe sving på en enkelt omgang på denne prøve. Derudover var Ian Beveridge fra Yokohama internationale motorsportscenter mødt op, med gode råd, og dem sugede teamet til sig.

At køre denne prøve, er lidt PlayStation ’look a like’, for når styrthjelmen først er spændt, så får Kenneth nærmest ’tunnelvision’, og han kan huske hvert af de 12 sving på en omgang, så er det ’bare’ at finde det rette spændings niveau, og ikke lave kørefejl, og det er Kenneth en sand mester i, at køre en perfekt omgang, efterfulgt af to lignende omgange!!

Alle teamets sponsorer og samarbejdspartnere blev serviceret med vådt og tørt fra Yokohamas side, og Kenneth leverede varen rent sportsligt, en perfekt aften, vejrmæssigt, sportsligt og socialt.

Dagen efter kørte Suzukimotorsport.dk til Yokohama Mesterskabet i Fredericia, hvor Kenneth tog en suveræn generalklassesejr, vejrligt var lige fra ekstrem regn, til helt tørvejr, på en faktisk ret fed prøve, hvor Kenneth viste hans evner under svære konditioner.

To løb på to dage, med optimale præstationer, i højre sædet havde Kenneth undervejs tre piger til at navigere sig rundt, da det at tælle omgange til disse sprints, ligesom ligger grundlaget for en sejr, og Mette Felthaus, Celina Felthaus og Sarah Haulrik udførte opgaven med bravur.

2017-08-16T21:37:51+00:00 16 august, 2017|