En stærk start på SS1 …..

EN STÆRK START PÅ SS1

blev det til for Suzuki Motorsport med deres nye SWIFT rally bil, kaldet Suzuki Swift Maxi 2000 EVO, efter en generelklassesejr og test i et rallysprint på svensk jord torsdagen inden DM3, så skulle ilddåben på rigtige hastighedsprøver ske til DM3 i Anderup El Rally, med startnummer 3 skulle Kenneth Madsen/Dianalund og Mette Felthus/Horsens teste bilen op i forhold til den danske rally elite.

TEST
var kodeordet, et helt nyt 5 dørs karosseri, og deraf også en spritny undervogn, rent mekanisk motor og gearkasse er mere eller mindre direkte overført fra den tidligere rallybil, men undervognen er i rallysport nok det vigtigste element i en rallybil, og her skulle løbet på vest Fyn bruges til indkøring af denne.

PRØVERNE
var perfekte til indkøring, vejret var dejligt sommerligt, og Kenneth og Mette kunne køre mod den første hastighedsprøve med ro i sindet, da Kenneth kendte prøven, og hermed kunne fokus ligges på selve ’indkøringen’ af det nye gule lyn.

TIDEN GOD – MEN
ja, tiden på den første prøve var Kenneth udmærket tilfreds med, men allerede efter SS1 var der spor i motorrummet og på forskærmen fra en utæt køler, en dårlig start…
EN KAMPMOD URET
men det blev ikke på prøverne, der måtte Kenneth køre og skule til instrumenterne, men mere på transport etaperne…
KENNETH FORTÆLLER,
’Ja alting er lavet så godt på denne nye bil, men nogle ting åbenbart for godt, køleren sidder nu så godt fast, at denne er revnet, og der i lå hele problemet med vand fra køleren og sidenhen olie fra servopumpen, kørslen mellem prøverne køres også på en idealtid, selvfølgelig ifølge færdselsloven, og vi skulle gerne have nødrepareret pumpen, og vi kæmpede virkelig med tingene’.

OLIEN OG VANDET
i motorrummet blev holdets Waterloo, for den megen især olie lavede ’hærkværk’ i det ellers fine motorrum, så holdets måtte holde inden de kunne nå ind til pause, træls, men der var ingen grund til at satse en motor på dette.

POSITIVT
er bilen ’handling’ i hurtige sving, men der kræves stadig meget justering af bilens undervogn inden at Kenneth mener at den er ’optimal’, men bilen er også helt nybygget, og det skulle da være mærkeligt, at indstillingen sad lige i øjet efter justering kun lavet på teoretisk grundlag.

HJEM
på værkstedet og have rengjort bilen for oliesvineriet, og så have forbedret de ødelagte ting og beslag, og så ellers have sig tilmeldt sig til yderlig et løb, hvor ordet test igen vil have fokus punktet frem for resultatet, den tid den glæde….

BONUSINFO
Den nye Suzuki Swift Maxi 2000 Evo rallybil er et dansk projekt, og selve bilen er bygget op over den helt nye Suzuki Swift gadebil. Det er en 5-dørs model, hvilket er den første rallybil som teamet op over en femdørs, ellers har det været den 3-dørs model. Selve drivlinjen er mere eller mindre direkte overført fra den tidligere så succesfulde 3-dørs model, og nu skal Kenneth og hans servicefolk så finde det optimale undervogns set-up, men det bliver kun et spørgsmål om hvor hurtigt, for der er rutine, dygtighed og baggrundsviden i det rallyteam.

/Allan POST

2018-06-06T21:15:40+00:00 6 juni, 2018|